|
Delprotese
|
|
Behandling med løstsiddende
delprotese: |
En aftagelig delprotese kan erstatte
de tænder, som er mistet. Det kan dreje sig om enkelt mistet tand
eller mange tænder.
En aftagelig delprotese er løstsiddendende - den skal tages ud,
når den skal børstes.
Delprotesen sidder ved hjælp af bøjler fast på de naturlige
tænder, som er tilbage i munden.
Den er således langt lettere at styre
end en helprotese.
Protesens bøjler griber op på og omkring nogle af de naturlige
tænder. Tyggetrykket fordeles derved sådan, at gummerne ikke
forsvinder så hurtigt.
|
|
2 typer aftagelige
delproteser: |
Den
midlertidige delprotese - overgangsprotesen
Den billigste type består af protesetænder, der sidder fast på et
stykke lyserødt plastik, som skal efterligne det manglende
tandkød.

Denne type delprotese bør kun
anvendes, når de tilbageværende tænder ikke skønnes at kunne holde
mere end 1 år eller 2.
Det er altså ikke en permanent løsning. Den kaldes derfor også en
overgangsprotese.
Delprotese med
støbt stel - unitor
En langt bedre form for delprotese udgør den støbte protese,
unitoren.
Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal
med store styrke- egenskaber. Metaldelen kan dermed fremstilles,
således at protesen fylder mindre, samtidig med at man opnår en
meget stærkere og mere præcis protesekonstruktion, som kan holde i
mange år.
Den er noget nemmere at vænne sig til. Kosmetisk er den i reglen
også pænere.

|
| |
Behandlingen
For at skaffe plads til bøjlerne - især på tyggefladerne, er det
nødvendigt, at tandlægen foretager beslibninger på de naturlige
tænder.
Der er tale om ganske lette, nødvendige beslibninger.

Der tages derefter aftryk og kæbernes
bid mod hinanden registreres.
Efter endnu en tur på laboratoriet er protesen med det støbte klar
til brug.
Bøjlerne skader ikke de tænder, som
de hviler på. Opstår der hul i en tand, hvorpå der hviler en
protesebøjle, kan dette altid henføres til svigtende renholdelse
af tanden.
Grundig børstning af tænderne og protesen dagligt forhindrer
dette. Se siden om
proteserenhold.

Som patient skal man være indstillet
på, at løstsiddende delproteser - og helproteser - generelt giver
anledning til en vis tilvænningstid. Nogle få patienter vænner sig
aldrig til denne "løshedsfornemmelse".
Ligeledes er fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i munden en
følelse, som nogle delprotesepatienter heller aldrig slipper.
Disse patienter vil være bedre
hjulpet med en
brobehandling
eller
implantatbehandling. |
| |
top |
|